DyreTelepati og DyreHealing
Jeg kommer meget gerne ud på rideskoler, rideklubber, butikker med rideudstyr og dyreartikler samt andre klubber med dyr samt spirituelle fællesskaber for at holde foredrag, om det at kunne tale med dyr, og hvor dejligt det er at give healing til dyr. I virkeligheden kan alle gøre det, eller alle kan ihvertfald lære at udvikle deres kunnen til det.
Foredragets varighed er typisk 2 timer inkl. en lille pause.
Nogle har som jeg en særlig udviklet evne til at forstå dyr, mærke hvordan de har det samt kommunikere telepatisk med dem. Igennem mit liv har jeg samlet viden og erfaring med mange dyr, og jeg har oplevet, hvordan de får det bedre og bliver mere glade og afslappede, når jeg har talt med dem, og har sat ord på deres udfordringer på deres vegne. Så det er blevet naturligt for mig at tage det med, som en del af det jeg tilbyder.
Forstå dyrene
Jeg brænder for at ejerne af dyr og de, som omgås dyr bliver bedre til at forstå dyrene. Derfor holder jeg rigtig gerne foredrag om dette emne. Du vil få en nede på jorden tilgang og beskrivelser, som de fleste kan forholde sig til, jeg prøver at gøre mig umage med at formidle det på en let tilgængelig måde. Som både vil tale til dig som er meget spirituel, men også til dig, for hvem tanken om det spirituelle er mere ny. Og du vil enten blive bekræftet i det du allerede ved eller opleve en ny måde at omgås dyr på.
At mærke
Jeg kan godt lide, at deltagerne kan få lov at mærke ting på egen krop, og at lære gennem oplevelse, i stedet for kun at sidde og lytte på min enetale. Så som regel “leger” vi lidt med telepati eller healing undervejs. Det er en skøn måde at tage stoffet ind på. Børn er næsten altid helt med på det med at vi kan tale med dyrene, så de er også hjertens velkomne i alle aldre, dem kan vi andre lære meget af.
Miniworkshop
Er min personlige favorit, for da kan deltagerne og jeg dykke lidt dybere i tingene. Her laver jeg så vidt muligt demonstration med et eller flere dyr. På et ridested kan det f.eks. foregå på staldgangen/ridehuset, eller nogle gange under rytter i ridehuset. Deltagerne vil også blive guidet i at telepatere med et dyr og/eller prøve at give og modtage healing. Varigheden er typisk 4 timer inkl. lille pause.
Priser
Foredrag fra kr. 3000,- + kørsel
Miniworkshop fra kr. 6000,- + kørsel
Kontakt mig gerne, hvis du har interesse i at få mig ud til dit sted.

