Tinemia Magdalena JaPilar
Spirituel Healer for mennesker og dyr
Det spirituelle har altid været hos mig, som barn var jeg i intens kontakt med det, hørte ofte afdøde tale til mig. Jeg vidste ikke altid hvad det var stemmerne ville, og nogle gange blev jeg skræmt og bad dem forsvinde, andre gange var det ret hyggeligt, der var altid nogen omkring mig. Jeg fik mange spirituelle beskeder, også til andre og formidlede dem videre til de voksne, også til fremmede nogle gange, men de fleste lo ad mig, jeg var jo bare et lille barn.
Jeg talte med dyrene og med stjernerne, med universet, det var helt naturligt for mig, jeg kunne kommunikere på mange planer og troede at alle gjorde det. Men de fleste fandt det mærkeligt, når jeg var åben om det, så jeg holdt det mere og mere for mig selv. Jeg havde en klar erindring om at være i lyset, der var kun kærlighed og meget fredfyldt. Livet på jorden føltes istedet ensomt og uendeligt smertefuldt til tider.
Hele mit liv har jeg været meget sensitiv og følsom, andre oplevede det som sart og nærtagende, som jeg ofte har fået at vide, jeg var. Nu er jeg landet mere i mig og i en større forståelse og bevidsthed, så idag føles mine sanse evner som en gave mest af alt.
Jeg har altid kunnet mærke hvordan andre, både mennesker og dyr har det følelsesmæssigt, kunnet se det i deres øjne og mærke deres fysiske smertekrop
Før i tiden blev andre ubehageligt til mode, hvis jeg fortalte til dem, hvad jeg så og mærkede, jeg vidste ikke bedre. Jeg løb nærmest rundt som et stort åbent hjerte og delte ud til højre og venstre. Idag har jeg mere respekt og forståelse og gør det mest, når andre selv opsøger mig og beder om det.
Mit selvskabte panser
Som jeg blev ældre, mistede jeg troen på det jeg fornemmede og lukkede mere og mere ned for min spirituelle kraft, og jeg følte en uendelig ensomhed og ulykkelighed dybt i min sjæl, trods mit smilende ansigt. Jeg skabte en mur omkring mig for at overleve, men ingen opdagede det, for mit overlevelsespanser var ret smart, nemlig et glad ydre.
Jeg fortsatte dog med at heale, især dyrene, hos mennesker mest under påskud af almindelige berøringer, hvis et menneske havde det dårligt, spurgte jeg “skal jeg lige heale dig?” Når de så fik det bedre og kaldte mig “en heks”, slog jeg det grinende hen i sjov. Indeni var jeg panisk angst for at anerkende det for mig selv, hvem jeg var og hvad jeg kunne, og jeg kom længere og længere væk fra den spirituelle sjæl, jeg var født som.
Min drivkraft
Jeg har altid, selv i mine mørkeste, tungeste øjeblikke af mit liv, haft denne indre drivkraft til at give kærlighed til andre levende væsener, mennesker, dyr, træer og planter, følt en forbundethed med universet herigennem.
Idag oplever jeg, at min kerne af ubetinget kærlighed udvides mere og mere i takt med min tillid til verden. Jeg har et dybfølt ønske, om at kunne give det videre til andre, som jeg selv har opnået. Nemlig at kunne mærke mig selv igen og turde anerkende også mine behov, og dermed kunne have en mere ligeværdig, kærlig og nærværende kontakt med mine relationer. Men faktisk også at kunne give slip og bare være med det, som er, hvilket er en salig følelse, når det lykkes.
Din længsel
Så kan du genkende noget i dig eller har du mærket noget kalde på dig, ved at læse og kigge her på min side, og føles det rigtigt i dit hjerte at du skal møde mig, tale med mig og guides af mig på den ene eller anden måde, evt. sågar via dit kæledyr, så ring gerne til mig for en lille uforpligtende snak, eller skriv til mig.
Kærlighed til dig fra universet via mig
Tinemia