Ordet healing betyder at hele, helbrede og skabe balance ved hjælp af energi. At genskabe kontakt med dig selv, så du bedre kan mærke din krop og dine følelser og derved komme i mere kontakt med, hvad der er godt for dig. Nogle kommer i kontakt med gamle uforløste ting, som der nu kan komme lys på. Healingen sætter gang i flowet i krop og sind igen.

Under Healingen

Kan der være forskellige oplevelser hos dig som modtager, nogle giver slip på negative tanker, de har haft, nogle oplever at deres spændinger i kroppen opløses. Andre oplever at nye sider i dem åbnes og nogle oplever at de bliver bedre til at mærke sig selv igen og bliver mere tro mod deres egne behov. Nogle bliver dybt berørte med tårerne strømmende. Andre kan endelig sove dybt og fredfyldt igen. Nogle ser farver, billeder eller genoplever ting i glimt fra dette eller tidligere liv. Dette er blot nogle af de oplevelser, der kan være forbundet med en Spirituel Healing.

Ikke to healinger opleves ens. Nogle vil måske slet ikke opleve noget som helst under selve healingen, det betyder ikke, at det ikke virker. Men virkningen opleves måske først senere, fordi det er sket på et mere ubevidst plan og/eller du faldt hen i lidt trancetilstand eller faldt helt i søvn under healingen, hvilket er ret almindeligt.

Fysisk vil du opleve øget maverumlen og måske svede og/eller fryse lidt undervejs. Der kan også være spjæt og rystelser i kroppen, som lige før du falder i søvn. Også fysisk og følelsesmæssig smerte kan optræde kortvarigt. Det er alt sammen tegn på at healingen er i fuld gang, og det vil fortsætte aktivt i ca. et par døgn efter, at du forlader briksen.

Efter Healingen

Taler vi et øjeblik sammen, mens du kommer lidt til dig selv igen. Du er velkommen til at dele, hvad du har oplevet, dette er helt frivilligt. Det er vigtigt at drikke masser af vand bagefter for at lette den udrensning, som healingen sætter gang i, og at være god ved dig selv bagefter og tage det lidt roligt resten af dagen, hvis muligt.

Healings Effekten

Afhængigt af hvor du er karmisk og livsmæssigt, kan flere healinger være nødvendige, for at den mest optimale vedvarende healing sker for dig. Måske kombineret med clairvoyance, eller vi sammen går ind i dit akasha-arkiv og forløser der og/eller kombinerer med Love and Forgiveness Terapi, da bevidsthed på hændelser i dit liv kan øge effekten og holdbarheden. Men både små børn og dyr opnår effekt af healing uden at arbejde med bevidsthedsgørelse, så healing virker også på ubevidst plan.

Jeg hjælper dig med en individuel plan, når jeg har fornemmet dig under healingen.

Det vigtigste er, at du selv mærker efter, hvad der føles rigtigt for dig, og tager det med dig, du synes du kan bruge for at leve dit liv med større glæde, power, frihed og balance i dig selv. Du er selv den allerbedste healer for dig. Men vi skal oftest hjælpes lidt på vej og igang 🙂

 

Pris Kr 700,- varighed ca. 60 -75 min.